Har du mistet gnisten og lysten...
... til sex?
... til din partner?
... til at vise dig selv frem?
... til at gøre dig umage?
... til at tage initiativ og være kreativ?
... til at få det bedste ud af hverdagen og livet generelt?
Hvis vores sexliv fungerer, fylder det 10% i vores bevidsthed, mens det let fylder 90%, hvis det ikke gør...
Når kærligheds- og sexlivet halter, så dræner det dig langsomt – men sikkert – for livsenergi. Du bliver træt og ked af det, og det kan være svært at se, hvad der kom først – den kedelige hverdag eller det manglende overskud. Så begynder du at tvivle på dig selv, om du er det rigtige sted – og om kæresten eller manden/kvinden i dit liv virkelig er den rigtige for dig. Det kan ende i brud eller skilsmisse, med mindre du tager fat lige nu, mens der stadig er tid til at ændre på jeres dynamik...
Kom og lad os tale om det...
Hvis du trænger til at tage dine egne længsler og behov alvorligt, så er du kommet til det rette sted.
Din trivsel er i centrum i vores samtaler, og vi tager udgangspunkt i dit liv, som det ser ud lige nu.
Jeg tager imod dig i et rum, hvor du trygt og uden skam kan tale frit om de ting, der fylder i dit liv.
Jeg tager klienter fra nær og fjern – og også gerne online, så kom og lad os komme i gang med at skabe det kærligheds- og sexliv, der gør dig glad!
Individuel
samtale-terapi
Du kan både få individuel samtale-terapi og kursus i små terapi-grupper, hvor vi i et trygt rum tager udgangspunkt i din livssituation netop nu og arbejder os frem mod en bedre trivsel og et mere givende liv.
Oplæg om
seksuel dannelse
Unge mennesker fortjener at blive mødt i deres nysgerrighed på at blive klogere på deres eget følelses- og sexliv. Som certificeret sexolog og erfaren gymnasielærer holder jeg oplæg om kærlighed og seksualitet.
Foredrag og kurser
Jeg tager gerne ud til diverse aftenskoler, foreninger, klubber og virksomheder for at holde kurser og foredrag om noget af dét, der betyder allermest for vores livskvalitet og trivsel, nemlig vores sex- og kærlighedsliv.
Individuel samtale-terapi
Uanset hvad du har brug for hjælp til, vil jeg glæde mig til at lytte til dig og komme med fokuspunkter og input, så vi sammen kan arbejde på at få dig til at blomstre endnu mere og udfolde dit fulde potentiale som det menneske du er.
Jeg har særligt erfaringer med sammenbragte familieformer, hvor jeg kan hjælpe med at håndtere svære følelser, der kan opstå som følge af de ofte udefinerede roller i en sådan konstellation.
Den individuelle terapi kan afholdes enten i mit terapilokale på Danmarksgade 29, 5000 Odense C eller online på Google Meet eller alternativt som en gåtur ud i det blå, hvis du foretrækker dette.

Hvad kan jeg hjælpe dig med?
Drømmer du om…
- at nyde sex meget mere?
- at opleve stærk samhørighed og romantisk kærlighed (igen)?
- at opleve at blive set, hørt og respekteret i dine behov?
- at kunne give dig hen og at opleve en ”rigtig” orgasme?
- at føle dig feminin/sexet?
- at genopdage dig selv og din seksualitet?
- at blive set og mødt som den du er?
- at turde sige til og fra uden at føle dig besværlig?
Jeg hjælper dig:
- med at sætte ord på dine længsler og ønsker
- med at slappe mere af og opnå mere nydelse
- med at få skabt et sexliv, som du selv har aktier i og synes er dejligt
- med at tale om sex med din partner, så I arbejder ud fra virkeligheden frem for skabe større afstand ved at narre hinanden og jer selv
- med at sige til og fra uden skam, så du undgår “pligtsex”, så du kan være mere ærlig, både over for sig selv og din partner
- med at finde din lyst og femininitet/maskulinitet frem på din egne præmisser
- med at skabe de bedste vilkår for, at lysten frit og frejdigt kan dukke op, selvom den måske har gemt sig et stykke tid
- med at se dit forholds kvaliteter og se, at det nok ikke er selve parforholdet, den er gal med, men forventningerne til, at ting kommer af sig selv.
- med at se, at lysten ikke altid følger kærligheden, men at man kan booste lysten ved hjælp af kærligheden, hvis man ved hvordan!
Hvorfor skal du vælge at tale med en sexolog? Der kan være mange ting, der ligger til grund for de problemer, man kan opleve i et parforhold eller i forhold til dating og det at indgå i relationer med andre mennesker. For når sexlivet driller, handler det ofte om andet og mere end bare det fysiske og seksuelle. Det stikker ofte en del dybere end det. Derfor handler samtalerne hos en sexolog ikke kun om sex, lyst og erotik men lige så meget om selvværd/selvtillid og følelsesmæssige mønstre i alle relationer, fx i kærlighed og parforhold.
Når du har det godt og står stærkt i dit eget værd, får du lettere ved både at sætte grænser og række ud efter andre og få den kærlighed og respekt, du længes efter.
Oplæg om seksuel dannelse
Unge mennesker fortjener at blive mødt i deres iver efter viden om, hvordan de kan få deres kærligheds- og sexliv til at fungere nu og på længere sigt. Derfor tager jeg med min kombination som cerificeret sexolog og gymnasielærer ud til gymnasier og holder oplæg under overemnet seksuel dannelse. Jeg nyder at tale med unge mennesker om deres egen livsverden og de udfordringer, de selv står med. Derfor laver jeg gerne en brevkasse til anonyme spørgsmål, som jeg enten kan besvare og integrere som del af mit oplæg eller jeg kan tage dem anonymt op i modulet – eller begge dele efter aftale. Se emnerne i mine planlagte oplæg ved at klikke herunder – eller ring og tal med mig om, hvad der kunne passer til jer.
Odense, Tommerup, Aarup, Middelfart, Otterup, Bogense, Faaborg, Midtfyn, Kerteminde, Assens, Nyborg, Svendborg, Fredericia.
2.g.: Seksuel adfærd, nydelse og identitet
3.g.: Kærlighed, parforhold og et godt sexliv
Foredrag og kurser
Et foredrag eller et kursus kan strikkes sammen på mange måder. Emner kunne fx. være:
• Tabuer og myter om sex
• Normer for parforhold og sex
• Seksuel selvtillid (ift. krop og tidligere erfaringer med kærlighed og seksualitet)
• Selvværd, selvtillid og viden om egne mønstre og triggere
• Det bevidste parforhold (om faktorerne i et kærligt og holdbart parforhold)
• Sexlivets vilkår i en moderne (børne)familie
• Sexlivets vilkår og generel trivsel i en sammenbragt familiekonstellation
• De fem kærlighedssprog
• De fem erotiske sprog
• Tilknytningsmønstre og -sår
• Samtykke og grænser
• Kønsidentitet
• Lysthjulet (om Betty Martins Wheel of Consent)
• Normer for seksualitet (fx ift. porno og andres erfaringer)
• Forskellige veje til nydelse
Læs om mine planlagte kurser og foredrag ved at klikke herunder – eller ring og tal med mig om det. Så finder vi en vinkel, som passer til jer som gruppe.
Bestil tid ved at sende en besked, hvori du kort beskriver, om du ønsker terapi, et oplæg for en klasse eller et foredrag.
Og foreslå gerne et tidspunkt, hvor det ville passe ind i dit skema. Så vender jeg tilbage for at aftale nærmere.